lørdag den 15. september 2012

Pakke med lækre sager fra Pantene!

Så kom min pakke med det Pantene hårkit jeg tidligere har nævnt, og jeg må indrømme at jeg blev noget overrasket, da jeg åbnede den. Jeg havde nemlig forventet at det bare var prøvestørrelser pakken indeholdt, men det viste sig at det var full-size produkter! Så så man lige mig blive glad for at få nogle gratis hårprodukter.
Jeg skulle selvfølgelig afprøve det med det samme, og mit hår har simpelthen været helt blødt og lækkert lige siden. Kan på ingen måde klage i hvert fald. Og så duftede produkterne også rigtig godt. Jeg siger mange tak for gaven Pantene ;)

Pakken indeholdt en shampoo, en conditioner og en hårmaske.
 
Min søster modtog også hendes pakke idag til fint hår, og de produkter ser også rigtig lækre ud. Hvis I også har bestilt dem, men ikke har fået pakken endnu, har I noget at glæde jer til!

søndag den 2. september 2012

At være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ELSKER makeup! Og jeg bruger egentlig også ret mange penge på det, men til gengæld er jeg også ret god til at finde de rigtige tilbud, så jeg kan få en masse godt for en lille sum penge. I den seneste tid er jeg blevet en del mere bevidst på hvilke mærker jeg rigtig godt kan lide og hvilke jeg helst undgår. Et af de mærker jeg er blevet rigtig glad for er Lancôme, da de laver nogle super gode mascarer og cremer. Jeg har dog ikke haft pengene til at afprøve nogle af deres andre produkter, men så faldt jeg over et tilbud jeg ikke kunne stå for: I fredags til open by night i Horsens havde Matas lavet et tilbud jeg ikke kunne modstå: 4 valgfri produkter til 100 kr! Og der var Lancôme og andre lækre produkter med i tilbudet - godt nok deres udgåede varianter, men jeg er sådan set ligeglad med om det er fra den nyeste kollektion eller ej, bare det er farver og produkter jeg kan lide. Jeg fandt en øjenskygge og to læbestifter fra Lancôme og en læbestift fra Estée Lauder. Og derudover kunne jeg ved brug af terningekast få mellem 3 og 18% rabat på mit køb, slog 12, så jeg fik de 4 lækre produkter til 88 kr.!
Derefter tog jeg videre til den næste Matas hvor jeg fandt to øjenskygger, en læbestift og en cremeøjenskygge fra Lancôme. Fik godt nok ikke lov til at kaste med terninger der, men jeg fik det til 4 for 100 kr selvom det var nyere varianter end dem jeg havde købt i den forrige Matas. Så jeg endte med at få disse 8 lækre produkter for den nette sum af 188 kr. Så jeg er meget glad! :)
 

 
Estée Lauder Pure Color Long Lasting Lipstick
"Wild Fire"
Før pris: ca. 245 kr, nu 22 kr

Lancôme Color Fever læbestift nr. 218
Førpris 230 kr, nu 22 kr.
Det er en super lækker neutral læbestift, som
jeg allerede har indviget - den er SKØN!

Lancôme French Touch Absolu læbestift
Limited edition Nr. 310
Førpris 230 kr, nu 22 kr.

Lancôme French Touch læbestift Nr. 302
Førpris 230 kr, nu 25 kr.

Lancôme Ombre Absolue øjenskygge
"Black Green" Nr. C90
Førpris 375 kr, nu 25 kr.

Lancôme Ombre Absolue øjenskygge
"Spatial Ultramarine" Nr. B50
Førpris 375 kr, nu 22 kr.

Lancôme Ombre Absolue øjenskygge
"Silver Shines" Nr. G15
Førpris 375 kr, nu 25 kr.

Lancôme Ombre Magnétique
"Black Macadam" Nr. 03G
Førpris ca. 200 kr, nu 25 kr.
 
Dvs. at jeg har sparet 2072 kr!!! Bare fordi jeg har ventet på at farverne udgik. Life is gooooood :)
Så hold øjnene åbne efter de små røde og gule skilte der indikerer tilbud - det kan virkelig betale sig!

onsdag den 29. august 2012

Gratis hårkit fra Pantene!

Nu er det jo ikke en hemmelighed at jeg elsker gratis ting, så der er simpelthen ikke noget bedre end når jeg falder over en gratis prøve. Fandt tippet igennem På SU i Hovedstaden, og skyndte mig ind for at få fat i mit eksemplar.
Man vælger selv om det skal være til fint, normalt eller farvet hår, så der er jo noget for enhver hårtype :)
Der er begrænset parti, så skynd jer ind og få fat i jeres eksemplar inden de alle er væk! I kan bestille jeres prøve HER. Jeg ved desværre ikke hvad kit'et består af, så det må blive en overraskelse når posten kommer ^^

mandag den 11. juni 2012

Heksene fra Warren Manor

Sent i går aftes blev jeg færdig med det sidste afsnit af "Heksene fra Warren Manor" også kaldet "Charmed". Jeg så serien, da den blev vist i fjernsynet for en del år tilbage, og jeg elskede den! Så efterhånden som sæsonerne udkom på dvd, købte jeg dem for mine surt tjente penge fra min avis-rute - ja som sagt er det en del år siden xD Nå men jeg havde længe haft lyst til at gense alle afsnittene, så i foråret begyndte jeg på sæson 1. Jeg har dog haft en del at se til i forbindelse med skolen og arbejdet, så det har taget lidt tid at komme igennem dem, men der er altså også 8 sæsoner! :o
Men færdig blev jeg altså, og hvor er det altså bare trist! Jeg synes simpelthen den er så genialt lavet. Serien handler om tre søstre, der viser sig at være hekse, så ikke nok med at se skal takle dagligdagens problemer, skal de også bekæmpe dæmoner og andre overnaturlige væsner. I starten var det den overnaturlige del, der fangede min interesse, men med tiden blev serien meget mere end end serie om overnaturlige væsner. Den handlede også om familie, om kærlighed og alle de problemer vi løber ind i til hverdag. Og de tre søstre (egentlig 4, men "Prue" blev skrevet ud af serien efter 3. sæson) Piper, Pheobe og Paige er simpelthen så gennemførte! Man kan virkelig identificere sig med dem, og det synes jeg er så fantastisk ved serien.
Så hvis I ikke har set dem, kan jeg helt klart anbefale dem! Og man behøver ikke engang være interesseret i det overnaturlige, for at se serien, fordi den netop handler om så meget mere end bare det. Så er du en sucker for familie-serier med lidt spænding/drama, skulle du helt klart tage dig tid til at se serien! :)


Sæsonerne koster pt. 149,95 kr. stk. i Stereo Studio og man kan få dem alle samlet i en boks til 799,95 kr. så ved at købe dem samlet sparer man 399,65 kr. Det er helt klart pengene værd! Selvom jeg betalte fuld pris for mine(som var MEGET mere end 149,95) har jeg overhovedet ikke fortrudt det.

lørdag den 2. juni 2012

Kjoler, kjoler og... KJOLER! :D

Hvor er det bare typisk! Jeg finder endelig en masse lækre kjoler på tilbud på ASOS, og så tillader kontoen ikke at jeg bruger penge på kjoler. SNØFT! Hvor er livet bare uretfærdigt! Her er nogle af mine favoritter:

:

:

:

:

:

:

Hvor ville jeg ønske at jeg var millionær, så jeg kunne få alle de kjoler jeg kunne tænke mig. Livet som studerende er slet ikke så sjovt :( Føtex-løn og SU, er ikke ligefrem noget at råbe hurra for. 

tirsdag den 15. maj 2012

Sinnerup Lagersalg

Hvis I som jeg selv, har en svaghed for Sinnerup, har jeg en glædelig nyhed:
Sinnerup holder lagersalg i Virklund i Silkeborg (Nyhøjvej 7-9) den 22. og 23. maj fra 12-19 og den 24. maj fra 12-16.
Så hvis I vil gøre et kup, er det formentlig køreturen værd :)

mandag den 14. maj 2012

Dagens tip

Jeg har længe spekuleret over hvad jeg egentlig vil stille op med min blog og en veninde foreslog at jeg skulle udnytte min evne som supersparer til at give tips til mine læsere, så det er det jeg nu vil forsøge - Det er ikke sikkert at jeg fortsætter med det, men det skal da afprøves!

Well.. Hvis man er club matas medlem - Hvilket man bør være, for der er absolut ingen grund til ikke at være det! Nå men NÅR man så er club matas medlem, kan man se butikkens nyheder - Inklusiv informationer om vareprøver - Hvilket jeg har været meget glad for, da jeg ELSKER vareprøver. Gratis ting er lige mig!
Nå men pt. kan man gå ind i sin lokale matas butik (vi har 3 i Horsens) og spørge efter vareprøven på Gliss Total Repair shampooen fra Schwarzkopf. Prøven er på 50 ml, hvilket er en del når man tænker på at den i fuld strørrelse er på 250 ml. Så hvis man havde 5 prøver havde man en hel shampoo, hvilket er ret vildt - Gratis shampoo! :D
Nå men efter jeg fik fat i den skulle den da også prøves, og jeg må sige at jeg blev positivt overrasket. Mit hår har været ret umuligt her på det sidste, men det drillede slet ikke efter jeg havde prøvet shampooen. Og så duftede den oven i købet super godt! Jeg overvejer faktisk at købe den i fuld strørrelse især fordi den er på tilbud i matas lige nu til 16,95 .- hvilket jo er et røverkøb! 
Så hvis I også elsker gratis ting, så tag da et smut forbi jeres nærmeste matas og spørg efter en vareprøve - der er begrænset antal, så det er med at være hurtigt ude.


Smid gerne en kommentar med jeres mening om mine tips, og om det er noget jeg skal fortsætte med i fremtiden :)