mandag den 16. januar 2012

Oprydning og galla-stress

Vi havde første lanciers blok i dag op til galla aftenen, hvilket gjorde det klart for mig hvor kort tid der egentlig er tilbage. Derfor panikkede jeg, da det gik op for mig at jeg ikke havde fundet ud af hvad jeg skulle stille op med mine negle og med make-up endnu :s Men for at kunne tænke klart var jeg nødt til at få ryddet lidt op på mit værelse først, da det lignede noget der var løgn:
Helt smukt bliver det sgu nok aldrig, men nu kan man da se gulvet :b

Men da jeg var færdig kunne jeg fokusere på min krise igen: Hvilken neglelak skal jeg bruge?! Valget står imellem den blå som har samme farve som min kjole og den sølvfarvede som vil stå godt til mine smykker og sko. Pt. hælder jeg mest til den sølv, så det hele ikke bliver for blåt :)


Til selve make-uppen har jeg planer om at mixe mørkeblå og sølv i min øjenmake-up, men heller ikke det er helt gennemtænkt endnu, hvilket stresser mig lidt. Jeg burde nok holde mig en lille general-prøve for at få styr på det hele inden selve dagen.


Til sidst vil jeg lige vise mit lille projekt, som jeg helt har glemt at vise jer. Der er jo en lille handywoman gemt i mig, og jeg er selv ret stolt over resultatet:

Det tog en evighed at slibe den ned, men jeg synes at det var arbejdet værd! Så er spørgsmålet bare hvad mit næste handywoman-projekt skal være? Jeg finder nu nok på noget på et eller andet tidspunkt :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar