Og hvem er den specielle cykelrytter som pigebarnet fabler om, tænker I så måske? Jo ser i... Den cykelrytter der har haft en speciel plads i mit hjerte siden jeg først begyndte at interessere mig for cykelløb er ingen mindre end George Hincapie. Til jer der ikke ved så meget om cykelløb kan jeg fortælle at han er en fremragende hjælperytter der bl.a. har cyklet ved Lance Armstrongs side og sikret ham den ene sejr efter den anden. Så sent som sidste år i tour de France var han hjælperytter for Cadel Evans som vandt touren, så Hincapie er en meget dygtig rytter! Jeg synes bare ikke han får den credit han fortjener, hvilket er en skam, da de store stjerner ikke ville være noget som helst uden deres hold, som trækker dem op over den ene bjergtop efter den anden. Så husk hjælperytterne, som slider hårdt i det, men sjældent får lov til at komme på podiet.
Cadel Evans til venstre og George Hincapie til højre - Tour de France 2011
Hincapie har kørt på hold med Tour de France vinderen 9 gange (7 gange med Armstrong, 1 gang med Contador og sidste år med Evans) og hvis Hincapie kommer med til dette års tour (hvilket jeg regner stærkt med!) bliver det den 17. gang han deltager i touren - Ret så imponerende!
Nå men Hincapie kom altså ikke med i Giro'en i år, så ham kunne jeg ikke komme til at se, men det glædede mig dog at hans hold havde den lyserøde førertrøje, så Hincapie var, ud fra hans twitter at dømme, meget stolt over sine holdkammerater.
Men nok om Hincapie! Selvom man aldrig rigtig kan få nok af ham ;)
Giro'en kom til Horsens og jeg havde nøje planlagt(med hjælp fra min mor, som går mindst lige så meget op i cykelløb som jeg selv) hvor på ruten jeg skulle stå hvornår, så jeg kunne komme til at se dem flest gange. Jeg var meget glad for min plan, for de kørte så stærkt at man dårligt nok nåede at se dem, så det var godt at jeg så dem MANGE gange, så jeg kunne nå at se lidt mere. Og jeg var utrolig stolt af Lars Bak og Mads Christensen som begge var i soloudbrud med kort tids mellemrum - En skam at ingen af dem formåede at holde afstanden til feltet, så de kunne komme alene i mål, men sådan er det jo. I stedet for fik vi en yderst spændende og dramatisk afslutning på giro'ens 3. etape.
Etapen sluttede af med en massespurt, som det så ud til at Mark Cavendish ville vinde - han havde i hvertfald placeret sig sådan at sejeren var så godt som i hus, men det var så her det skandaløse skete: Italieneren Roberto Ferrari kører lige ind foran Cavendish få hundrede meter før målstregen og vælter ham i det han kører ind i Cavendish's forhjul med sit baghjul. Det er bare overhovedet ikke acceptabelt at de ikke tager hensyn til hinanden når de kører så hurtigt! Og det værste var at Ferrari ikke engang kiggede sig tilbage for at se om Cavendish var okay, men fortsatte bare i sin kamp efter etapesejeren. Den åndssvage egoistiske cykelrytter var skyld i at Cavendish mistede en mulig etapesejr, han var skyld i at han røg hen af asfalten og blev kørt over af de andre cykelryttere som ikke nåede at bremse, og han var skyld i det massestyrt der opstod efter Cavendish var røget i asfalten. Det er bare ikke i orden! Efter min mening burde han smides ud af løbet! Han var endda skyld i at Taylor Phinney fra BMC(Hincapie's hold!) som kørte i den lyserøde førertrøje blev revet med ned i faldet, og kom så slemt til skade med sin ankel at han måtte have et par sting efter etapen - en skade der nu har kostet ham den lyserøde førertrøje! Det er altså skandaløst!
Men en der nød godt af at Cavendish blev hindret i at snuppe endnu en etapesejr var australieren Matthew Harley Goss, som snuppede etapesejren og pointtrøjen. Efter etapen var jeg endda så heldig at komme til at snakke med ham, og jeg fik lov til at tage et billede - på daværende tidspunkt var jeg dog ikke klar over at det var ham der havde vundet etapen, men det snakker vi ikke om! Skammer mig inderligt over at jeg ikke fik sagt tillykke til ham, men jeg fik simpelthen ikke fat i navnet på vinderen pga. alt den støj der var nede i målområdet. Men han virkede som en virkelig sympatisk ung mand.
Jeg vil lige vise jer et par af de billeder jeg tog i løbet af dagen - det viste sig at kameraet i min nye mobil faktisk var ret så godt!
Taylor Phinney der lige havde været nede ved BMC bilen inden selve løbet startede.
Feltet på den 1. runde i selve Horsens by - Det er umiddelbart inden udbruddet
blev indhentet.
Mads Christensen i hans solo-udbrud. Det var SÅ awesome! Go Mads!
Feltet der jagter Mads Christensen på deres 2. runde i byen.
Det var rart at se at to rivaliserende ryttere kunne grine og hygge sig
efter et hårdt løb med et så omfattende styrt til sidst.
Mark Cavendish i det han passerer målstregen. Kan virkelig godt forstå han er sur!
Han så virkelig også medtaget ud :( Og Cavendish er ellers så sød.. Åha!
BMC rytterne der kørte samlet i mål efter at have sikret sig at Phinney var okay.
En BMC bil! Før mig til Hincapie!
Og etapevinderen: Matthew Goss! Han var nu søøød!
Alt i alt var det en fantastisk dag. Det var virkelig noget andet end at se det i fjernsynet, og jeg kan ikke rigtig bestemme mig for hvad jeg foretrækker. Man har et bedre overblik når man ser det i fjernsynet, men det er virkelig noget af en oplevelse at se det i virkeligheden. Og nu er jeg nødt til at tage til Frankrig og se touren... og Hincapie! Inden han går på pension (: Så jeg har lidt travlt.. Jeg har ikke råd/tid i år, men forhåbentlig kan jeg komme derned næste år - Jeg krydser i hvertfald fingre for at jeg en skønne dag kommer til at møde Hincapie :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar